Warning: mysqli::__construct(): (HY000/1129): Host '85.235.254.10' is blocked because of many connection errors; unblock with 'mysqladmin flush-hosts' in C:\inetpub\wwwroot\www.ugenserhverv.dk\webroot\includes\class.filter.php on line 13 Warning: mysqli::query(): Couldn't fetch mysqli in C:\inetpub\wwwroot\www.ugenserhverv.dk\webroot\includes\class.filter.php on line 39 Warning: Filter::test_ip(): Couldn't fetch mysqli in C:\inetpub\wwwroot\www.ugenserhverv.dk\webroot\includes\class.filter.php on line 41 Warning: mail(): Bad Message Return Path in C:\inetpub\wwwroot\www.ugenserhverv.dk\webroot\includes\class.filter.php on line 41 Nyt råhus i mursten på én dag! - UgensErhverv
UgensErhverv.dk

Nyt råhus i mursten på én dag!

Robotter skal producere færdige teglvægge på ny fabrik

17-03-2005

Et nybyggeri med en avanceret produktion til en samlet pris på 40 mio. kr. er ved at rejse sig syd for Randers, hvor Carlsberg Mur A/S forbereder en produktion af præfabrikerede teglvægge, som vil gøre det billigere at opføre bygninger i tegl. Ikke mindst i kraft af det fremover er muligt at tilbyde et fuldmuret råhus i form af indvendige bagmure og skillevægge fra sokkel til lukket hus på blot én dag.

Det 6.000 kvm. store byggeri står snart klar, mens selve produktionen indledes omkring 1. august.

- Vi har arbejdet med udviklingen af det nye koncept i fire år, siger daglig leder og teknisk direktør, Jens Peter Madsen.

Potentialet er stort, men Carlsberg Mur lægger ”forsigtigt” ud ved i første omgang at planlægge en produktion af ca. 80.000 kvm. teglvægge om året, men har allerede sikret sig en så stor grund, at der på kort tid er plads til at udvide.
- Vi regner med at beskæftige 12 personer – heraf otte nye i produktionen, tilføjer Jens Peter Madsen.

Når fremstillingen ikke kræver flere hænder hænger det nøje sammen med, at produktions-apparatet er højteknologisk med brug af robotter opfundet og designet specielt til Carlsberg Mur.

Stærkt murværk
De præfabrikerede teglvægge har de samme gode egenskaber som andet muret byggeri i form af de ikke kræver vedligehold, har en god lydisolering, og holder på varmen. Desuden er væggene forspændte og det vil sige, at der lægges en armering ind i muren for at øge dens styrke. Før brug af mørtel spændes armeringen, så den står som en udspændt elastik. Siden trækker armeringen sig sammen, som gør murværket stærkt også på langt sigt.

- Løsningen betyder, at væggene har en høj bæreevne, som giver stor fleksibilitet og en større arkitektonisk frihed, fortsætter Jens Peter Madsen. I traditionelt muret byggeri står der gerne skillevægge med 5-6 meters mellemrum for at stabilisere det øvrige murværk. Med forspændte teglvægge er der i princippet ingen grænser for, hvor lang en mur kan være uden afstivning i form af skillevægge.

Oveni reducerer de præfabrikerede teglvægge byggetiden væsentligt i kraft af de ankommer færdige til byggepladsen, hvor de er nemme at montere, så råhuset hurtigt kan lukkes. Carlsberg Mur flytter med andre ord store dele af det traditionelle arbejde fra byggepladsen ind i produktionshallen. Murene leveres som blank mur til vandskuring eller som vandskurede fra fabrik.

Bred kundekreds
De primære kunder er entreprenører og typehusfirmaer, men til målgrupperne hører også boligforeninger, arkitekter m.v., hvor virksomheden kan træde ind som leverandør til bygherren.

På sidelinien står Teknologisk Institut, som nøje har fulgt opførelsen af to parcelhuse i Randers og Holstebro med de præfabrikerede vægge, og er i gang med en række øvrige undersøgelser af produktet. Der arbejdes også på at få det CE-mærket til dokumentation af, at fabrikatet lever op til en række kvalitetskrav.

Jens Peter Madsen er dog ikke i tvivl om teglvæggenes styrke i lyset af, at Carsberg Mur er et søsterselskab af Carlsberg Bjælker A/S, som er markedsleder i Skandinavien indenfor præfabrikerede teglbjælker og -buer, der som standard er forspændte.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 32/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Tre hold kæmper om Svanemøllens Skybrudstunnel

Tre hold kæmper om Svanemøllens Skybrudstunnel

Forsyningsselskaberne Hofor, Novafos og Frederiksberg Forsyning har nu udpeget de tre internationale konsortier, som er blevet prækvalificeret til at byde på opgaven med at bore og anlægge Danmarks største skybrudstunnel

74 hektar og 900.000 etagemeter: Nu kan der bydes på Nordhavns næste bykvarter

74 hektar og 900.000 etagemeter: Nu kan der bydes på Nordhavns næste bykvarter

By & Havn tager nu næste skridt og inviterer arkitekt- og rådgiverteams til at byde ind med visioner for det nye byområde Nordsøkvarteret, der skal danne ramme om fremtidens københavnerliv tæt på vandet

Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

Irsk kapitalfond køber dansk isoleringsspecialist

Norisol, der leverer løsninger inden for teknisk isolering, stillads og marineinteriør, får kapitalfonden Waterland som ny majoritetsaktionær. MS2 Invest fortsætter som medejere, mens Waterland skal bidrage til at udvikle forretningen