Danskere modne til drivhuse af plast

Efter mange års fordomme vinder drivhuse af polycarbonat frem på det danske marked.

08-06-2004

Efter mere end 10 års ihærdig indsats er det efterhånden lykkedes at overbevise danskerne om, at et drivhus af polycarbonat kan være det rigtige valg. Så længe har den danske drivhuskæmpe, Juliana Drivhuse, nemlig kæmpet mod de indgroede fordomme om, hvordan et drivhus skal se ud.

- Mange har haft den helt traditionelle opfattelse, at et drivhus skal være bygget i glas. Men i dag bliver der solgt stadigt flere huse af polycarbonat, og deres markedsandel ligger på 20-25% ud af et samlet salg på 15-16.000 drivhuse på det danske marked, siger Niels Weber, salgschef i Juliana Drivhuse.

Han mener, at markedsandelen vil vokse yderligere de kommende år, for et drivhus af polycarbonat har en række fordele i forhold til det konventionelle glashus.

- Polycarbonat isolerer bedre, så man får en tre uger længere vækstsæson end i et glashus, og om sommeren beskytter det planterne i huset bedre mod solen, så man ikke behøver kalke vinduer eller opsætte skyggenet. Og så er polycarbonat meget robust og kan tåle både en vildfaren golfbold og kraftige haglbyger, siger Niels Weber, der understreger, at polycarbonatens ’børnesygdomme’ i form af hurtigt misfarvede og dårligt konstruerede plader, der sås ved introduktionen for 14-15 år siden, for længst er overvundet i dag.

Plast er billigst i længden
I dag er holdbarheden på et plasthus væsentligt forbedret, men der er stadig fordele og ulemper ved plast kontra glas, der kræver, at forbrugeren overvejer, hvad huset skal bruges til.

- Selvom et polycarbonathus er ca. 15% dyrere på købstidspunktet end et tilsvarende glashus, så er polycarbonaten alligevel billigere i drift på langt sigt, især hvis man har behov for opvarmning af drivhuset. Og selv om polycarbonaten har en anslået levetid på 14-15 år, så er den dog nem og billig at udskifte, siger Niels Weber, der ser nye trends brede sig, hvor plasthuset er den ideelle løsning.

- Mange køber f.eks. store citrusplanter til terrassen om sommeren og opdager så om efteråret, at de ikke har noget sted at lade planterne overvintre. Her kan et polycarbonatdrivhus holdes frostfrit med termostatreguleret varmestyring meget billigere end glashuset, fordi isoleringsevnen er så høj, siger Niels Weber.

På et punkt må plasten dog give op over for glasset.

- Polycarbonat er ikke så klart og gennemsigtigt som glas, når der bruges tykke flerlagskvaliteter med høj isoleringsevne. Hvis man gerne vil bruge sit drivhus som en slags havestue eller kunne kigge ind på sine planter ude fra haven, så er glasset mest velegnet. Men her kan man evt. kombinere de to materialer, så man bruger plast i loftet og glas i siderne og stadigvæk får isoleringsfordelen fra polycarbonatpladerne, siger Niels Weber, der oplyser, at den løsning netop er mulig med et Juliana drivhussystem, fordi man leverer drivhusene i både glas og polycarbonat, men med helt den samme ramme i aluprofiler. Glas og polycarbonat kan derfor senere udskiftes i det oprindelige drivhus og sammensættes, som man ønsker, så fordelene ved de forskellige materialer kan udnyttes.

Orkaner spiser drivhuse
I det hele taget er der så meget fokus på haven i disse år, at drivhusmarkedet for alvor blomstrer.

- Set over de sidste 4-5 år stiger antallet af solgte drivhuse støt med 5-10% årligt, men der er store udsving. Efter den store storm i ’99 blev der solgt rigtigt mange nye drivhuse i 2000, og så stagnerede det i 2001 pga. udskiftningen fra året før, siger Niels Weber, der også ser en tendens til, at drivhusene vokser i størrelse.

- De fleste andengangskøbere vælger et drivhus, der er større end det, de havde før, så de får mere plads og bedre funktionalitet. Og en del førstegangskøbere tænker, at besværet med at opsætte et drivhus er det samme, om det er stort eller lille, og da prisforskellen ikke er så stor, vælger de et større hus fra start, siger Niels Weber. Et begynderhus i plast fra Juliana er på fem kvadratmeter, mens et typisk andengangshus er nummeret større og på 9,9 kvadratmeter.

For de helt avancerede drivhus-freaks er der dog mulighed for at erhverve huse i en serie fra 18-27 og op til 72 kvadratmeter evt. i halvt glas og halvt polycarbonat, så der laves forskellige klimazoner eller fås en kombination af drivhus og udestue. Dertil kommer et væld af muligt ekstraudstyr lige fra varmegenvindingsanlæg til vandingsanlæg og solstyrede ventilationssystemer mm.

- Mange er ikke klar over det, men man kan faktisk bygge et stort drivhus eller udestue uden de store problemer. Man skal blot lave en målfast skitse af bygningen og dens placering på grunden og anmelde det til kommunen. Indenfor 14 dage skal kommunen så gøre indsigelse mod byggeriet, der naturligvis skal følge reglerne for bebyggelsesprocent og placering i forhold til skel. Herefter er det bare at gå i gang, siger Niels Weber med henvisning til bygningsreglementet for småbygninger under 50 kvadratmeter.